Emilies historie
Nogle år efter Emilie mistede sin mor, så hun et go-card fra Børn, Unge & Sorg. Hun havde selv været rigtig ked af det og ville gerne bruge sine egne erfaringer til at prøve at fjerne andres smerte. Hun har siden fundet ud af, at det kan man ikke.
I stedet oplever hun, at hun som frivillig, har mulighed for at være der for andre, lytte og gøre en forskel ved at fortælle om, hvordan hun selv har haft det, og hvad der hjalp hende videre.
Emilie har været frivillig de sidste tre et halvt år. I videoen herunder fortæller hun om de tilbud i Børn, Unge & Sorg, som de frivillige står for: Chatten, Linjen og Brevkassen.












