Pernilles mor begik selvmord
Det var dagen, hvor Pernilles skulle besøge det gymnasium, som hun skulle starte på efter sommerferien. Hendes mor havde kørt hende i skole, og det virkede som en helt almindelig forårsdag, men da hun kom hjem om eftermiddagen, kom der to politibetjente og bankede på døren. De fortalte, at hendes mor havde prøvet at tage sit eget liv ved at sætte ild til dig selv.
Den dag faldt Pernilles verden fra hinanden.
I lydfortællingen herunder kan du høre hende fortælle om, hvordan hun i lang tid efter moderens død, prøvede at gemme sorgen væk, hvordan den kom tilbage i form af angst, og hvordan hun først mange år efter fik hjælp til forstå, hvad det var, der var sket.
"Det, at jeg kom i en sorggruppe, det gjorde, at jeg kunne komme ud med noget af alt det grimme; vreden og skyldfølelsen, så jeg kunne få det ud af kroppen. Jeg kunne begynde at lægge det puslespil som sorgprocessen var" fortæller Pernille, der i dag er 22 år.











