• Send til ven
  • Print
  • Del
Du er her:

Kristinas historie

Kristinas far har været alvorligt syg, siden hun var 16. Nogle gange bliver livet med en syg far alt for svært at håndtere. Hun har derfor søgt støtte hos Unge & Sorg, hvor hun nu går i en gruppe med andre unge, der også har en alvorligt syg far eller mor.

Et sort hul

Kristina fik et chok, da hun fik at vide, at hendes far havde fået kræft i tarmen. Først tænkte hun, at det skal han nok komme sig over. Men de fik at vide, at lægerne ikke kunne gøre noget, og hele 1. g. oplevede hun som 'et sort hul', hvor hun ikke rigtig kunne fungere.

Gruppen i Børn, Unge & Sorg støtter, når det hele bliver for svært

Hun har efterhånden lært at leve med uvisheden om, hvor længe hun har sin far. Men indimellem bliver det for svært - og så er det godt at have gruppen i Børn, Unge & Sorg at støtte sig til.

I Kristinas video kan du høre hende fortælle om, hvordan hun ikke tør sidde stille, fordi de svære tanker og følelser så overmander hende. Det betyder, at hun hele tiden laver aftaler, har svært ved at koncentrere sig om studiet og er bange for at skulle falde i søvn om aftenen.

Og hvem skal man fortælle det til? På den ene side synes hun, det er rart, at dem omkring hende ved det, så de ved, hvorfor hun reagerer, som hun gør. På den anden side er det rart at have et frirum, hvor ingen ved det, og hun kan være 'normal'.


I videoen herunder kan du høre, Kristina på 19 fortælle om livet med sin uhelbredeligt syge far, som fik konstateret tarmkræft for tre år siden.


 

 

 

 

Kristinas billedalbum