Spørgsmål

Hvorfor nu

Kvinde på 23 fra

Kære Brevkasse.

NU er det efterhånden et stykke tid siden jeg har været herinde.. og føler lidt igen jeg har brug for at få nogle ting ud.. Det er mig, der har en meget syg mor med kræft, som jeg har plejeorlov til... (kigger lidt ud i det blå).

Jeg begynder at syntes, det er svært, meget sværere end jeg regnet med, at det ville være at have plejeorlov. Jeg var selvfølgelig godt klar over det var/er et stort ansvar at tage sig, når man kun er 23 år gammel, men en plejeorlov skulle jo ikke bruges på at lave alt det huslige, samt næsten at tage mig af al min mors personlige pleje, når jeg er i hjemmet. Har brugt rigtig lang tid på at diskutere med hjemmeplejen om at rengøring, personlig pleje og de der små ting ikke er mit ansvar, men at min plejeorlov betyder, at mig og mor skulle kunne få nogle gode timer sammen, når hun kan være oppe.. Efter jeg har brugt en måned på at få de ting klaret, og det er næsten blevet et job at skulle passe sin mor, føler jeg ikke længere, det er en glæde, er træt og i virkeligheden ved jeg slet ikke, hvad jeg føler længere.. Det er blevet meget værre med væsken, der ophober sig i hendes krop.. Over de sidste 2 uger har vi tappet først i maven 5 liter ud. 3 dage senere måtte jeg tage akut på sygehuset med hende i egen bil da venstre lunge indeholdte 1600 ml., som vi fik tappet ud.. Som dagene nu gik.. blev det højre lunges tur 1300 ml.. plus at stiksåret i maven ikke vil stoppe med at løbe. Jeg har været opppe 4 gange hver nat for at skifte forbindinger på det... det er nu 14 dage siden med maven, og det løber stadig... det gode ved det er jo selvfølgelig, at der går længere tid inden hun skal tappes.. men syntes det er træls at vaske konstant, fordi vi ikke kan holde på den væske uanset hvad vi gør... Nu har jeg sat en stomipose på.. det hjælper da lidt.. men alt i alt føler jeg mig bare træt, og den xtra overskud jeg skulle have er bare væk... Føler hele tiden også min familie lægger pres på mig, og ikke rigtig ved hvad en plejeorlov er. Har prøvet at forklare at det overhovedet slet slet ikke har noget at gøre med, at jeg skal være der i 24 timer 7 dage om ugen, for det kan jeg heller ikke holde til, og jeg har da selv mit eget liv. Mig og min forlovede har lige købt hus, så lidt glæde er der da i sorgen, men når jeg er hjemme i Randers, hvor jeg bor, kan jeg ikke rigtig slappe af, for hvad nu hvis mor ikke har det godt, eller hvis nu hvis nu.. I kender nok selv den tanke, men jeg skal også være bedre til at lægge ansvaret fra mig, men bare svært, når man ønsker mor det bedste.. men hvad er det bedste? Er det hjemmeplejen.. nej, en sygeplejerske havde sagt til mor, at hvis hun ikke makkede ret, kunne hun komme på plejehjem, og det er de helt nøjagtige ord som hun brugte. Jeg blev helt chokeret og vidste hverken ud eller ind, og nu hvor jeg lige har sundet mig, blev jeg vildt sur... Hvad fanden bilder hun sig ind.. HMM sidder lige her, der er kommet post, og det jeg nu havde glædet mig så meget til, er blevet noget, hvor min mave igen begynder at snører sig sammen, jeg er blevet optaget på social og sundhedsassistent uddannelsen, med start den 2. juli 2007. Jeg ved bare, at det kan jeg ikke gøre, når jeg har plejeorlov uden de så tager min løn... Føj er ked af det lige nu... første gang jeg søger, kommer jeg ind.. det er ellers ret svært at komme på assistent uddannelsen. Nå, men jeg må jo vente og se tiden an... jeg må hellere hoppe af for i dag ellers får jeg vidst snart skrevet en bog... men der er bare så mange ting, der går mig på og gør mig ked af det...

Knus den ulykkelige skytte.. maria.

Hvorfor nu

Kære Ulykkelige skytte

Jeg er glad for, at du bruger brevkassen, for det lyder til at du har en masse, du har brug for at komme af med. Det lyder som en virkelig hård omgang, du er og skal igennem.

Jeg har ikke selv været igennem plejeorlov, fordi min mor ikke ville have at jeg tog orlov. Men det med ikke at kunne slappe af, når man ikke er hos sin mor, kan jeg virkelig godt genkende. Jeg prøvede også at holde fast i mit eget liv, men alligevel tog min mors liv "magten", når der skete noget omkring hendes sygdom. Det var hårdt, men jeg følte det også som et 'must', fordi jeg jo selvfølgelig gerne ville være der for hende. Stadig skal man jo prøve at passe på sig selv. Jeg synes, det lyder som om du sætter nogle grænser for hvad din plejeorlov indeholder. Det er rigtig vigtigt, at du holder fast ved dem, fordi som du selv siger skal det jo være en tid, hvor I har glæde af hinanden. Er det ikke muligt at familien kan tage mere over, end det lyder til at de gør, så de kan aflaste dig en gang imellem? Du spørger, hvad det bedste er? Det er jo svært at svare på, men jeg tror, at man hver især må føle efter, hvad man har brug for i lige-nu-og-her-situation. Så du ikke bliver drænet for energi ved al det praktiske du gør, og ikke kan være der for din mor, som du gerne vil.

Med hensyn til dit studie ville jeg undersøge, om jeg ikke kunne få udsat studiestart et halvt år på grund af din mors sygdom, hvis jeg var dig. Det kunne jeg godt forestille mig kunne lade sig gøre. Held og lykke med det. Husk Unge & Sorg har en rådgivning i Århus.

Jeg håber meget på, at I får en god tid sammen.

Varme tanker

Camilla