Spørgsmål
Hej igen unge og sorg
Kvinde på 17 fra
Hej
Sidst jeg skrev herind fik jeg svar fra Line, som har mistet sin stedfar af lungekræft. Samme sygdom min far lider af. Jeg var meget glad for hendes svar.
Min far lider af lungekræft i begge lunger og lungehinde-kræft.
Det går dårligere lige for tiden. Han opfører sig meget mærkeligt og er meget sur og irriteret.
I dag er det min mors fødselsdag og han allerede formået at ødelægge stemningen herhjemme fire gange og kl. er kun 13.30. Jeg gider ikke have, at der kommer gæster i aften, så skal man høre på, hvor dårligt han har det, og om han har spist noget.
Hver aften efter vi har spist siger han enten "jeg har da også spist godt" eller "jeg har det dårigt og kan ikke spise noget, jeg går i seng" - det kan godt være, men jeg gider da ikke høre på det hele tiden!
Det kan godt være, at jeg virker ond og ligeglad, men jeg kan ikke holde ud at høre på hvor dårligt han har det - det gør mig jo ikke ligefrem i bedre humør! Jeg lukker mig inde på mit værelse, for jeg gider ikke være nede i stuen, det er uudholdeligt.
Jeg har så ondt af min mor, hendes fødselsdag bliver ikke god, bare fordi han er sur. Selvfølgelig kan jeg ikke sætte mig ind i hans tanker og det må være ulideligt at vide, at man skal dø. Men netop derfor skal man få det bedste ud af det hele?
Jeg er bare ked af det og frustreret. Jeg kan ikke se nogle vilje i det hele mere og har bare lyst til at komme væk!
Jeg kan virkelig ikke se hvordan det hele skal gå ?
Jeg er utrolig glad for denne side, hvor man kan skrive ind og komme ud med sine følelser.
Mange indebrændte tanker, mig
Svar
Hej igen unge og sorg
Kære dig
Jeg er ked af at høre, at det går dårligere med din far.
Jeg kan rigtig godt genkende det, du beskriver. Min stedfar mistede også appetitten, og mange samtaler under middage kom til at dreje om, hvor meget han kunne spise. Jeg husker, at det var forfærdelig pinefuldt at se ham kæmpe for at få en bid mere ned. Jeg tror, at han vidste, at han havde brug for det til at stå imod sygdommen med, men at han virkelig ikke kunne finde lysten til mad. Jeg forestiller mig, at det må have været rigtig ubehageligt for ham.
Du skriver, at du lukker dig inde og har lyst til at tage væk. Jeg havde heller ikke meget lyst til at være hjemme under hans sygdom. Jeg syntes, at det var rigtig svært. Alt drejede sig om hans sygdom. Jeg husker, at der var en speciel tung stemning derhjemme, selvom vi prøvede at løfte den, så meget vi kunne. Da min stedfar blev meget dårlig, forsøgte jeg at komme på arbejde hver dag og besøge mine veninder i weekenden. Jeg tror, at jeg forsøgte at opretholde en normal tilværelse, selvom meget var forandret. Jeg husker, at det var rigtig rart at komme væk indimellem - og nødvendigt for mig med et pusterum. Men på et tidspunkt fik jeg det faktisk sådan, at jeg havde brug for at være derhjemme, for at kunne følge med i, hvad der skete. Efterfølgende har jeg været rigtig glad for, at jeg har haft muligheden for at være tæt på. Selvom det var rigtig hårdt, da det stod på, er det alligevel rart at have været til stede, så meget af tiden.
Jeg forstår godt, at du er ked af det og frustreret, og jeg håber meget, at du har nogen omkring dig, som du kan tale med og fortælle, hvordan du har det. Jeg er glad for, at du benytter dig af brevkassen og kunne bruge mit svar til dig på dit sidste brev. Du skal også være meget velkommen til at logge dig på chatten, som vi frivillige også besvarer. Det er ofte rart at være i direkte kontakt og kunne spørge ind til hinanden. Der er også mulighed for at ringe herind og tale med en professionel på telefon 35 42 43 00 mandag til fredag kl. 9-12 eller med en af os frivillige på telefon 70 20 99 03 mandag til torsdag kl. 17-21.
Kærlig hilsen
Line











