• Send til ven
  • Print
  • Del
Du er her:

Spørgsmål

01.02.2005

Unge pårørende til scleroseramte

Kvinde på 18 fra

Hej..

Jeg skriver egentlig ikke fordi jeg har et spørgsmål, men håber stadig, det er i orden. Jeg skriver egnetlig bare, da jeg så en anden pige havde skrevet om, at det sommetider kan være svært at snakke med andre, om det der sker omkring en, når ens ene forældre f.eks. for konstateret sclerose. Jeg har selv en mor, som har den samme sygdom og ved selv, hvor svært det kan være at snakke om det. Man kan mange gange føle sig utrolig alene med det hele, og det gør bestemt ikke det hele bedre. Derfor begyndte jeg at lede efter andre, som måske havde det bare lidt på samme måde, og kom i kontakt med en pårørendegruppe i Holstebro. Det har hjulpet lidt, men indtil videre har det været flest voksne og ægtefæller, som har været mødt op. Derfor snakkede jeg med et par andre unge, som også har en forældre, som er ramt af sclerose, og vi prøver sammen at få en pårørendegruppe for unge til scleroseramte op at stå. Det er en utrolig god mulighed for at få snakket med nogen, som har det bare lidt på samme måde, og man på den måde måske kan hjælpe hinanden gennem de tider, som måske ikke er helt så lette. Bare det man mødes en gang i måneden gør faktisk en forskel.


Jeg håber, det kunne få andre til at tænke lidt i samme retning og evt. hjælpe.


 

Svar

Unge pårørende til scleroseramte

Hej

Tak for dit fine bidrag. Det er selvfølgelig bare helt i orden, at du skriver herind uden at have et spørgsmål. Jeg håber også meget at dit indlæg vil give stof til eftertanke for andre unge.


Derudover håber jeg, at du og andre unge med blandt andet scleroseramte forældre, vil bidrage til den skriveundersøgelse, som Unge & Sorg har iværksat.


Vi inviterer unge med syge forældre til at skrive et brev til os, om det at leve med en syg forælder.


Disse breve, skal hjælpe andre unge med syge forældre - blandt andet så man ikke føler sig så alene og nogen gange anderledes.


Du kan læse mere om undersøgelsen her på hjemmesiden under linket "skriveundersøgelse".


Du har mulighed for at få sendt noget materiale om undersøgelsen, som du evt. kan uddele til andre unge med scleroseramte forældre. Du kan få materialet ved at maile til pe@ungeogsorg.dk


Hilsen Stine