Spørgsmål
Måske skal min far dø i dag
Kvinde på 18 fra Sjælland hvis far er syg
Min far skal opereres i dag. Han er meget syg. Han fik en hjerneskade for to år siden og har aldrig været den samme siden. Nu sover han hele tiden, og han forstår ikke, hvad der sker omkring ham.
Der er stor risiko for, at han dør under operationen, og han har svaret, at hvis han får hjertestop, skal lægerne forsøge at genoplive ham. Han kan enten overleve eller dø.
Hvis han overlever, så skal han genoptrænes. Men det kan han ikke klare. Sidst da han skulle genoptrænes, gav han op. Nu er hans krop så svag, at det ikke kommer til at gå. Det er hans ben, der skal amputeres, så han kommer ikke til at kunne gå. Jeg venter kun på en afslutning.
Hvis han ikke overlever, så mangler jeg min far. Det kommer også til at gøre ondt. Måske så meget, at jeg ikke kan forstå det. Jeg vil bare gerne sove, indtil det hele falder til ro. Ventetiden er ulidelig. Jeg er bange for, hvad der sker, uanset hvilken vej det går.
Svar
Måske skal min far dø i dag
Kære du
Først og fremmest tænker jeg på, hvordan det mon er gået dig? Hvordan har du det nu? Uanset hvordan det er gået, så lyder det som en rigtig svær tid for dig, og jeg er glad for, at du har haft modet til at formulere et indlæg herinde.
Jeg mistede min mor for fire år siden efter lang tids kræftsygdom. Selv om det ikke er samme sygdomsforløb som din far, er der mange temaer i dit brev, som jeg kan nikke genkendende til.
Du skriver, at din far ikke er den samme, som før han fik en hjerneskade for to år siden. Nu sover han hele tiden og forstår ikke, hvad der sker rundt om ham. Min mor var heller ikke den samme, som før hun blev syg; rent fysisk så hun anderledes ud pga. diverse bivirkninger ved medicinen, hun huskede ikke lige så godt og kunne nogen gange godt være ret forvirret. Det var en stor sorg for mig at se min mor sådan og vide, at hun aldrig blev den samme som før. Et tab af hende, selv om hun ikke var død. Føler du også sådan med din far?
Du skriver også, at der er en risiko for at din far dør, og at du så vil mangle din far. Men der er også en masse risici og uvished forbundet ved, hvis din far overlever; han skal genoptrænes, men kan nok ikke klare det, han kommer ikke til at gå igen, da hans ben er amputeret osv.
Jeg kan godt genkende din angst for at miste din far, jeg var også utrolig bange for at miste min mor. Det var en så hjerteskærende tanke, at jeg med næb og klør holdt fast i tanken om, at hun nok skulle blive rask igen. Men da hun så døde, følte jeg faktisk en form for lettelse midt i sorgen; nu skulle hun ikke trækkes med den syge krop længere, alle de ubehagelige bivirkninger og det utilstrækkelige hoved. Rent fysisk synes jeg også, at hun så lettet ud og mere som sig selv, da hun var død. Det jeg vil sige med det er, at jeg godt kan forstå dine tanker om alle de lidelser, som din far skal igennem, hvis han overlever. Det er meget normalt, tror jeg.
Uanset hvad der er sket, så håber jeg, at du er kommet lidt ud af uvisheden, og at du har nogle gode mennesker omkring dig nu.
Kærlig hilsen
Rebekka
