Spørgsmål

Blodpropper og tyktarmskræft

Kvinde på 18 fra Nordjylland hvis forældre er syge

Hej

Er ikke sikker på, hvorvidt jeg skulle skrive, men havde behov for at få lidt hjælp.

Her til foråret fik min far konstateret kræft for anden gang. Første gang var forrige efterår. Han fik konstateret tyktarmskræft. Første gang var virkelig hårdt, da min far ikke kunne acceptere det, og han underskrev stort set sin gravplads med det samme, mens min mor gik psykisk ned.

Det tog rigtig hårdt på familien, og jeg havde meget vrede i mig. Han fik så kemo og fik opereret knuden væk.

Så var det, at han fik konstateret det her til foråret, hvor vi fik at vide, at det var mere kompliceret denne her gang, da knuden var meget stor, og den sad tæt ved nogle nerver osv. Han har fået stråler og kemo mod det.  Han har været nede til samtale, hvor de har tilbudt en operation. Den er meget kritisk og meget stor og kommer til at tage det meste af en dag.

De vil flytte nogle muskler i maven og prøve at fjerne kræften, men de kan ikke love noget, da den sidder tæt ved nerver osv. Han vil ende med at få en blivende stomi. Sidste gang han havde kræft, havde han en midlertidig stomi.

Jeg kan mærke nu, at jeg har for mange følelser, der hober sig op i mig. Jeg føler ikke, jeg har nogen at snakke med det om. Godt nok har mine veninder stillet sig til rådighed, men føler ikke, de forstår. Udover at min far har kræft for anden gang, har min mor fået blodpropper i benet og i lungerne. Hun fik det konstateret en måned efter min far fik konstateret kræft for anden gang.

Jeg føler ikke, jeg kan snakke med min familie om det, fordi de siger jo bare det åbenlyse, og mine venner og veninder forstår det ikke. Jeg prøver ofte at holde mig stærk, men føler lige pt., at jeg ikke kan overskue tingene længere. Ved godt, det her er langt fra det største problem, der findes, men har jeg virkelig brug for en fremmeds mening. Mest af alt kunne jeg vel bruge en, der rent faktisk vidste, hvad jeg føler og tænker, men kender ikke nogen.

Blodpropper og tyktarmskræft

Hej du

Tak for brevet, det er virkelig flot, at du skriver herind. Det må være virkelig hårdt, at begge dine forældre er syge, jeg kan godt forstå, at du går med en masse følelser, og det er svært at overskue tingene. Og jeg kan sige helt fra starten, at jeg sagtens kan sætte mig ind i, hvad det er du føler. Det er en stor ting, at dine forældre er syge, og jeg synes, du er virkelig stærk.

Det er aldrig nemt at føle sig alene. Og med alt det, der sker omkring dig, kan jeg godt forstå, det hele kan virke lidt uoverskueligt. Jeg sidder her, fordi min far har været syg, og min mor er død. Min far endte også med en midlertidig stomi. Jeg synes, det var ret specielt, at han skulle gå rundt med den pose. Han er erklæret rask i dag, men min største frygt er stadig, at han en dag skal blive syg igen.

Det må være frygteligt, at du føler, han selv har opgivet. Jeg kan huske, jeg støttede min far og senere min mor, da hun blev syg, i at bevare håbet, og at kræft ikke var det samme som at være død. Det gjorde jeg også for at holde mit eget humør oppe, for det er forfærdeligt at gå og være trist hele tiden.

Du skriver, du havde meget vrede, da din far først fik kræft. Måske er det de følelser, der er kommet tilbage igen? Jeg kunne i hvert fald mærke, at da min mor blev syg, var det mange af de samme tanker, jeg havde, som da min far var syg.

Jeg snakkede meget med mine veninder. Selv om de ikke kunne sætte sig ind i situationen og forstå mig, så var det bare stadig rart at have en skulder at snakke ud ved. Jeg kunne mærke en lettelse ved at snakke med dem, så de kendte situationen, og det hjalp også mig selv til at overskue de ting, der skete.

Jeg kender godt følelsen af, at man ikke kan snakke med sin familie. Jeg synes også, det var virkelig svært, og ofte endte jeg også med at snakke med mine veninder. Jeg snakkede dog tit med mine forældre om, hvordan sygdomsforløbet gik, og hvordan de havde det, og det synes jeg var rigtig rart. Så vidste jeg, hvad der skete.

En ide, hvis du har lyst, er måske at tage en god veninde i hånden og kigge vores hjemmeside igennem sammen. Der er bl.a. "Gode råd til venner" og en pjece med "16 gode råd til venner fra unge, der har mistet", som I måske kunne gå igennem sammen. Det kunne give din veninde en bedre forståelse af dig og din situation og en idé om, hvordan hun skal forholde sig. Det er hvert fald noget, jeg ville ønske, jeg havde gjort dengang.

Du er meget velkommen til at skrive ind igen, hvis du har lyst. Vi har forskellige tilbud til unge, der har syge forældre, så hvis du får lyst, kan du ringe herind og snakke med en professionel. Så kan det være, at de kan finde et tilbud, der kan passe dig, hvor du kan dele dine tanker med andre unge, der ved, hvordan det er at have en syg forælder. Du får i hvert fald lige et nummer her til Børn, Unge & Sorg, så du kan tage kontakt, hvis du får lyst. Telefonerne er åbne imellem 10-14 på nr. 70 266 766.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og at din far og mor bliver rask igen.
Hilsen Tine