• Send til ven
  • Print
  • Del
Du er her:

Når forældre eller søskende dør

Husk dig selv!

Er dit barn eller din ægtefælle død, og står du nu tilbage med en kæmpe sorg samtidig med, at du skal være der for dine børn?

Det er en rigtig hård situation! Det kan være en god idé selv at få hjælp for bedre at kunne komme videre og for at kunne hjælpe dine børn gennem sorgen. 

Husk:

  • Man sørger forskelligt - på forskellige måder og på forskellige tidspunkter.
  • Få hjælp til dig selv, så du bedre kan hjælpe dine børn.
  • Lyt til dit barn og tal sammen. Du kan ikke gøre ham/hende mere ked af det. Tværtimod er tavshed og ensomhed meget værre.
  • Hvis du har mistet din ægtefælle, og du efterfølgende finder en ny kæreste, kan dit barn/den unge nogle gange opleve det som endnu et tab eller svigt. Det betyder ikke, at du skal undgå det, men vær opmærk- som på, at det kan forårsage voldsomme reaktioner.

 

Hvordan kan man gribe det an?

- Gode råd her på siden

Vi har samlet erfaringer og gode råd, som du kan læse ved at følge linket her.

- Ring og tal med én af de professionelle i Børn, Unge & Sorg

Du er altid meget velkommen til at ringe og tale med en af de professionelle rådgivere i Børn, Unge & Sorg. Der er telefontid dagligt fra 10-14 på 70 266 766.

- Tal med én af de unge frivillige

Du er også meget velkommen til at ringe og tale eller chatte med en af de mange unge frivillige, som Børn, Unge & Sorg har tilknyttet.

De frivillige har alle mistet en far eller mor (ikke søskende). De er alle kommet godt videre i deres liv og bruger nu deres dyrekøbte erfaringer til at støtte andre unge, der har mistet forældre.

De frivillige sidder klar ved Linjen 70 209 903 og Chatten hver mandag til torsdag fra 17-21. Du kan også skrive et brev til Brevkassen for unge der har mistet forældre. De frivillige vil svare på dit brev inden for en uges tid.

- Skriv sammen med andre forældre

Forum kan I som forældre skrive sammen om den svære situation, hele familien står i, når en far, mor eller søskende dør. Forum er til for, at I kan udveksle gode råd og erfaringer om, hvordan man bedst kan støtte sine børn.

- Læs og lyt til børn og unges fortællinger

Det kan være en god idé at læse de forskellige indlæg fra de unge til Brevkassen og Forum for teenagere og unge. Det kan give et indblik i de tanker og følelser, de ofte kan gå med.

Derudover har vi her på bornungesorg.dk samlet nogle fortællinger fra børn og unge, der har mistet deres far, mor eller søskende.

Hjælp med at udbrede kendskabet til Børn, Unge & Sorg:
Bliv fan på Facebook

 

 

NYNNE 18 år, som har mistet sin mor, fortæller om den støtte, hun har fået i Børn, Unge & Sorg:

"Det er ligesom om, at sorgforløbet er en klatrevæg, man klatrer opad, og så er gruppemøderne og samtalerne herinde de knopper, som man holder fast i og træder fra på, og det gør at man ligesom kan kravle videre og ikke bare går i stå."