Besøg vores online tilbud:

Videosamtale

Brevkassen

Chatten

Linjen

Forum

Linjen 70 209 903

Alene med det svære?

Linjen er en anonym telefonrådgivning for unge, hvis far eller mor er alvorligt syg eller død. Her kan du mandag til torsdag fra kl. 17-21 tale med de unge frivillige.

Venner, kærester og forældre til de unge er også meget velkomne til at ringe og få rådgivning om, hvordan man bedst muligt kan støtte.

De frivillige ved, hvad du taler om

De frivillige kender til rigtig mange af de tanker, bekymringer og spørgsmål, man ofte går med, når ens far eller mor er alvorligt syg eller død. De har selv været igennem det, men er kommet godt videre. Deres dyrekøbte erfaringer gør, at de ved, hvad du taler om, og de kan måske svare dig på nogle af dine spørgsmål og hjælpe dig videre.

Mange oplever, at venner og kæreste har svært ved at forstå. Rigtig mange oplever desværre også, at de helt glemmer at spørge ind til, hvordan det går – eller ikke ved, hvordan de skal gøre det.

Det kan også være svært at bruge sin familie. De er selv er kede af det, og måske er det ikke alle dine inderste tanker, du vil dele med dem. Derfor oplever mange det som en kæmpe lettelse at tale med en anden, der har været det samme igennem selv.

Svært at ringe?

Vi ved, det kan være svært at ringe op, når man er ked af det! Men måske hjælper det at tænke på, at de frivillige selv har været i din situation. De ved, hvordan det er og skal nok sørge for at sige noget, hvis du ikke ved, hvor du skal begynde eller er meget ked af det.

Hvis det er svært at ringe, kan du måske begynde med at skrive til de frivillige gennem Brevkassen eller Chatten.

Vi har også Forum og grupper på Facebook, hvor du har mulighed for at skrive med andre unge i situationer, der ligner din.

Hør de frivillige fortælle om Linjen