• Send til ven
  • Print
  • Del
Du er her:

Ny bog om børn af alkoholikere

( 28.11.11 )

I dag udkommer bogen ”Flasken var vigtigere end mig - samtaler med voksne børn af alkoholikere”. Her beretter ti voksne danskere om deres opvækst med forældre, der var alkoholikere, og om de ar, det har givet dem som voksne. Bogen er baseret på interviews og handler blandt andet om usikkerhed, løgne, skyld og om at blive voksen alt for hurtigt.
 
”Mit barndomshjem var et hus, jeg ikke havde lyst til at komme hjem til”

Cecilie Juel Hansen er en af de ca. 600.000 mennesker i Danmark, der er vokset op - eller lige nu vokser op - i en alkoholisk familie. Hun fortæller i bogen om, hvordan hun som barn følte sig ansvarlig for, at moderen ikke skulle dø og samtidig passede sin lillebror på tre år. Hun siger; ”mit barndomshjem var et hus, jeg ikke havde lyst til at komme hjem til”. Cecilie Juel Hansen har gået i sorggruppe i Børn, Unge & Sorg og har på den måde haft et sted at bearbejde sin sorg. Alligevel undrer hun og de andre interviewpersoner sig over, hvorfor det er så svært at tale om.

Bogen er skrevet af journalist Helge Kvam og udgivet af forlaget Frydenlund.